Følg DermaBelle på Facebook
Forside Behandlinger Produkter Spa & wellness Klinikken Værdier Gavekort
Vis Dermabelle på kort
Book online
In english
 Artikler
     Ilt. Sundt eller gift?
     Usunde antioxidanter?
     Telomerer og torsk!

Kvinde der der får en lussing En lussing er en hurtig måde til at stramme huden op.

Er en lussing bedre end en oxygenbehandling?

Ilt er det nye sort inden for skønhedsbranchen. Det er der ganske vist så meget der er, men ilt markedsføres med alt lige fra ilt-barer med ilt tilsat frugtsmag, til ilt-afgivende hudcremer og Madonna oxygen ansigtsbehandlinger (oxygen er det engelske ord for ilt). Der er intet at sige til, hvis du har indtryk af, at ilt er et rent mirakelmiddel for helbred og udseende. Men sandheden er, at ilt er faktisk en ganske kraftig cellegift. Hvordan det hænger sammen med, at vi behøver ilt for at overleve, og hvad det betyder for din sundhed og din hud, kan du få en forklaring på her.

Hvordan vi blev afhængige af ilt

Vi starter med et ordentligt spring på omkring 4 milliarder år tilbage i tiden. På den tid var jorden nydannet (kun 500 millioner år gammel!) og de første livsformer var lige opstået. Det var mikroorganismer der ikke havde brug for ilt for at overleve. De skaffede sig energi til livets opretholdelse ved alle mulige forskellig former for stofskifte. Men fælles for dem var, at ingen af dem havde et stofskifte der krævede ilt. Tværtimod udviklede nogle organismer et stofskifte hvor de udskilte ilt som et affaldsprodukt, og så stod jorden over for den værste miljøkatastrofe, der nogen siden har ramt jorden. Ilten var giftig for jordens organismer, og alt liv på jorden var truet med at uddø. Med det klarede sig ved at grave sig dybt ned i havbundens slam og andre steder, hvor ilten ikke kunne trænge ned, og der lever det stadigvæk idag, milliarder af år senere.
Pejseild Oxidering af organiske molekyler, - som det f.eks. sker i et bål, - giver masser af energi.
Men nogle få organismer udviklede en metode til at drage nytte af den nyligt tilgængelig ilt, og det er fra disse organismer du (og jeg) nedstammer. Disse organismer udviklede en måde at udnytte den store mængde energi, der frigives når et stof reagere med ilt, - altså når et stof oxideres, som det kaldes. Og med denne mekanisme på plads var disse organismer klar til at erobre verden, med deres nye super effektive ilt-stofskifte. Og effektivt er det virkelig. Bare tænk på alt den energi der frigives, når du tænder et bål, og på den måde oxiderer de organiske molekyler i brændestykkerne.

At brænde bål i kroppen

Men at brænde bål i kroppen er ikke ufarligt. Ilt et meget reaktiv stof, hvilken er grunden til at den kan nære en brand, får din cykel til at ruste, gør sølvtøjet sort det og det overskårne æble brunt og var tæt på at udrydde alt liv på jorden. Nu er ilt er jo heldigvis ikke så reaktivt, at vi ligefrem spontant bryder i brand ved stuetemperatur. Normalt skal der en høj temperatur til for at få noget til at brænde. Det betyder så til gengæld, at vores celler må benytte nogle snedige tricks for at kunne brænde organiske forbindelser af med ilt og derved skaffe sig energi. Denne proces sker ved hjælp af forskellige proteiner i nogle små strukturer i cellerne kaldet mitrokondrier. Og hvis ilt er reaktivt, så er det intet i sammenligning med de affaldsprodukter, der dannes i mitrokondrierne. Her dannes der såkaldte super-oxidanter, der reagere øjeblikkeligt og ødelæggende med enhver organisk forbindelse de møder. Super-oxidanterne er altså meget skadelige for cellen, og ville resultere i cellens hurtige død, hvis ikke det var sådan, at cellen heldigvis også er udstyret med adskellige mekanismer der hurtigst muligt fjerner disse super-oxidanter.

En farlige linedans

Rusten folkevogn Ilt er meget reaktivt. F.eks. angribes metallet i en bil hurtigt.
At have et ilt-stofskift som vi har, er altså en farlig linedans mellem på den ene side at få glæde af den store mængde energi, som ilt-stofskiftet giver, og på den anden side ikke at afgå ved en hurtig død som følge af iltens skadelige virkninger i alle kroppens celler. Heldigvis så har vores krop styringsmekanismer, så vi får præcis den mængde ilt vi har brug for og hverken mere eller mindre. Vores åndedræt reguleres hele tiden automatisk, så vi trækker vejret nok til at få præcis den mængde ilt cellerne behøver, og cellernes mekanismer til at forsvare sig mod iltens giftvirkninger således ikke overbelastes.
Men der findes måder til at øge produktionen af de farlige super-oxidanter i cellerne, og en af dem er at tilføre ekstra ilt til cellerne, ud over hvad cellerne har brug for til stofskiftet. Det er en mekanisme som f.eks. dykkere kender til. Dykkere ånder ilt under tryk og får derfor tilført meget mere ilt end normalt til lungerne, hvilket kan give dykkere lungeskader, hvis det sker for længe af gangen. Der synes ifølge den medicinske forskning ikke at være nogen af kroppens processer eller organer, hvor tilførsel af ekstra ilt har en gavnlig effekt på et sundt væv. Tværtimod er resultatet af ekstra ilt, ud over hvad stofskiftet kræver, en risiko for oxidative skader af cellerne.
At man ved f.eks. genoplivning har glæde af at tilføre ekstra ilt med en iltmaske skyldes, at kroppen her er underforsynet med ilt i forhold til hvad cellerne har brug for til stofkiftet. Man er derfor nødt til at hjælpe kroppen med til at skaffe sig tilstrækkeligt med ilt. Men når cellerne får den iltmængde de har brug for, så er der ingen gevinst ved at tilføre ekstra ilt, tværtimod.
Markedsføring af ilt i alle mulige afskygninger som et sundheds-og skønhedsprodukt er således ikke baseret på kendte gavnlige virkninger af ilttilførsel, men må ses som et forsøg på at skille sig ud ved at basere sin markedsføring på de positive værdier, som de fleste forbinder med ilt.

Den ubetydelige effekt af et iltpust

Iltånding i trykkammer Iltånding i trykkammer. Dyrt og besværligt, men den eneste måde lægevidenskaben har til at øge iltindholdet i hudcellerne.
Det næste spørgsmål, det så er naturligt at stille sig selv er, om ikke disse iltbehandlinger-og produkter er farlige ved at give oxidative skader i cellerne. Det er der heldigvis ingen grund til at tro. Sagen er, at det ikke er så umiddelbart nemt at øge iltindholdet i kroppens væv, som disse behandlinger og produkter giver indtryk af. Hvis vi ser på f.eks. en oxygen ansigtsbehandling, så sprøjtes der korvarigt ilt på huden via en dysse. Dvs. at de enkelte dele af ansigtshuden kortvarigt i perioder af sekunders varighed udsættes for 100% ilt ved én atmosfæres tryk.
Medicinsk er der en situation, hvor man har brug for at tilføre ekstra ilt til huden. Nemlig når en patient har et sår der ikke vil læges, fordi patienten har utilstrækkelig blodforsyning i området, og hudcellerne i området derfor ikke får tilstrækkelig med ilt til at kunne fungere korrekt. For at opnå en øgning af iltmængde i hudcellerne, har man set sig nødsaget til, at putte patienterne i et trykkammer i flere timer af gangen, hvor de indånder 100% ilt under et tryk på op mod 3 atmosfære. Hvor ville det være meget nemmere, hvis man kunne erstatte timers iltånding i trykkammer, med et sekunder kort pust på huden. Desværre er det ikke muligt. Hellere ikke selvom ilten her bare skal gennem en forholdsvis let gennemtrængelig åben sårflade, og ikke gennem en ubeskadiget hud, hvis opgave det netop er at beskytte kroppens indre mod indtrængen af substanser udefra.
Det er kort sagt en fuldstændig naiv og urealistisk forestilling, at iltpustet i en oxygen ansigtsbehandling, skulle have nogen som helst effekt overhovedet på iltniveauet i hudens celler. Og det samme gør sig gældende for iltfrigivende cremer og andre ilt-skønhedsprodukter. Og det kan man jo så glæde sig over, idet man dermed undgår de oxidative celleskader man ellers kunne risikere, hvis produkterne rent faktisk kunne påvirke iltniveauet i hudcellerne.

Men det virker for min veninde?

Men kan man så indvende, der er da rent faktisk personer, der har opnået en hudforbedring ved hjælp af oxygen ansigtsbehandlinger. Ja, det kan ikke nægtes. Det er som i folkeeventyret om at koge suppe på en sten. Der kan faktisk koges en fin suppe på en sten, bare man også tilsætter tilstrækkeligt med gode grønsager. På tilsvarende måde er det med oxygenansigtsbehandlinger. En oxygenansigtsbehandling vil normalt indeholde masser af andre elementer end iltpustet, og disse elementer kan sagtens have en gavnlig effekt. Så hvis du kan få en prisnedsættelse ved at undvære iltpustet, så er her penge at spare uden at det går ud over effekten af behandlingen.
En ting yderligere kan give en effekt ved en oxygenansigtsbehandling. Hvis iltpustet er kraftigt nok kan man opnå et svagt ødem. Dvs. en svag hævelse som følge af udtrædning af vædske imelllem cellerne. Sådan en svag hævelse vil naturligvis få huden til at fremtræde opstrammet og glattere i et par timer eller måske endda længere. Men præcis samme effekt kan også opnås en del billigere ved lette slag med fingerspidserne på ansigtshuden. En lussing giver samme resultat hurtigt, men kan også resultere i knap så flatterende rødmen.

Ingen grund til panik

Sammenfattende er der altså ingen indikation på, at behandling med ilttilførsel skulle have en gavnlig effekt på huden. Tværtimod vil det give en øget risiko for oxidative skader. Heldigvis er der ikke noget at bekymre sig for, da de udbudte behandlinger og produkter slet ikke vil være i stand til at ændre iltindholdet i huden. Så du kan roligt fortsætte med at anvende et sådant produkt, hvis de øvrige ingredienser i produktet har en gavnlig effekt på din hud. Og insistere du på at få et iltpust i ansigtet, så burde du kunne du få det ret billigt. Ilt er nemlig så billigt i indkøb, at der kan pustes ganske meget i hele ansigtet med ilt til en værdi af 3-4 kroner, og det nødvendige udstyr bestående af en trykflaske og en reduktionsventil kan erhverves for et par tusinde kroner.