Følg DermaBelle på Facebook
Forside Behandlinger Produkter Spa & wellness Klinikken Værdier Gavekort
Vis Dermabelle på kort
Book online
In english
 Artikler
     Ilt. Sundt eller gift?
     Usunde antioxidanter?
     Telomerer og torsk!

hænder

Vi vil dele vores viden med dig

I vores arbejde hos DermaBelle får vi helt uundgåeligt tit både nyttig og spændende viden med relevans for din hudpleje og sundhed.
Dette vil vi gerne give dig mulighed for at drage fordel af, så du kan få en informationskilde, der er grundigere og mere uddybende, end hvad du kan læse i magasiner og dagspresse. Artiklerne her skrives desværre ofte af journalister, der savner kundskaber til at vurdere lødigheden af de meldinger, der kommer fra kosmetisk-og sundhedsindustrien, hvilket desværre kan resultere i artikler, der er overfladiske eller misvisende.

Vi vil derfor jævnligt lægge nye artikler ud her. Især hvis der har været emner op i medierne, hvor vi føler at emnet har behandles på en for unuanceret måde. Eller hvis det er emner, hvor ny viden gør, at hidtil akcepterede dogmer må revideres.

Vi er ærlig om hvad forskningen ved

Når du har læst en artikel her, så vil du måske være skuffet over ikke at modtage en så fuldstændig klokkeklar og entydig anbefaling af hvordan du skal handle, som du sikkert er vant til fra artikler om lignende emner i medierne. Fraværet af sådan en klar anbefaling vil nok være et gennemgående tema i artiklerne, og skyldes ikke, at vi er nærrige med at give gode råd. Grunden er, at virkeligheden næsten altid er langt mere kompliceret end den gengives i medierne, og at forskningens viden om virkelighed også oftest er langt mere ufuldkommen end den beskrivelse, som du møder i medierne.

Så, når en artikel på DermaBelles hjemmeside giver udtryk for større usikkerhed and du er vant til, så er det ikke fordi vores viden er mindre. Årsagen er snarere den modsatte, og så fordi vi er ærlige.

Vi vil ikke udgå ømme tæer

Samtidig vil nogle af disse artikler muligvis også træde dig over nogle ømme tæer. Især hvis du er fanatisk tilhænger af visse af de ideer, som af fremhæves af nogle sundhedsapostle. Det er ikke fordi vi ønsker at træde dig over ømme tæer, men vi ønsker heller ikke at udtrykke os upræcist eller tilbageholde viden for at undgå at du bliver fornærmet. Det håber vi, at du kan tilgive os.

Vi vil meget gerne høre fra dig

Og har du kommentarer til hvad vi skriver, eller mener du ligefrem, at der er fejl i en af vores artikler, så vil vi meget gerne høre fra dig, så vi kan få vores viden uddybet og eventuelle fejl rettet. Vi er jo kun mennesker og ikke perfekte.