Dermabelle tilbyder som specialisten i brasiliansk voks med over 20 års erfaring,
den mest effektive, nænsomme, kvikke voksning.
Denne side er derfor ment som en vejledning til dig, der har overvejet at få lavet
en brasiliansk voks, men ikke ved om du tør og måske er bange for
at vælge den forkerte behandler.
Her får du reel information om behandlingen, og har du andre spørgsmål så ring.
Men tag dig tid til at læse siden først.
Hvad er brasiliansk voks?
Hvordan er en god brasiliansk voksning?
Hvor kan du få det gjort?
Hvad kræver det at lave brasiliansk?
Vores behandlere
Hvorfor vælge os?
Din brasiliansk behandling
Strip-voks eller hård voks?
Voksbehandling hos DermaBelle udføres enten som strip-voks, eller som det der på engelsk
kaldes for hård voks.
Strip-voks
Strip-voks er den nok metode de fleste forbinder med voksning, og forgår ved at voks påføres og herefter fjernes med en kraftig pairstrip.
Til strip-voks anvender vi hovedsageligt hygiejnisk 100% ren bivoks. Strip-voks er hurtig og nemt til dig der gerne vil have tingen overstået
kvikt og effektivt.
|
Hård voks
Hård voks er trods navnet ikke hårdt, og burde måske snarere kaldes for blød voks. Ved hård voks påføres voks, der
køler på huden til en blød gummiagtig masse og herefter fjernes med
de uønskede hår. Denne voks metode tager noget længere tid og er derfor dyrere, men føles blidere og er mere skånsom mod huden.
Hvis du ikke har prøvet voks før og er nervøs for at prøve, så kan du her tage skridtet uden frygt for smerte eller ubehag.
Til hård voks anvender vi udelukkende kvalitets voks, der beroliger huden og reducere rødmen.
|
Hvad er brasiliansk voks?
Brasiliansk voks betyder fjernelse af al intimbehåringen med voks.
Du kan også vælge at lade en lille stripe være tilbage, - det kaldes en Hollywood brasiliansk.
I takt med, at der de senere år er der kommet mere fokus på hygiejne og
personlig kropspleje, er populariteten af brasiliansk voks steget
kraftigt. Mange nyder i dag den lækre, glatte, rene følelse ved at være helt bar.
Hvordan er en god brasiliansk voksning?
Allerførst; hvordan ved du at du er gået til den rigtige behandler?
En korrekt udført brasiliansk stipvoksning udført af en øvet behandler går hurtigt. Typisk
under 15 minutter, inklusiv efterfølgende brug
af pincet til indgroede hår. Længere tidsforbrug vil oftest være fordi behandlingen er udført forkert, og
du kan være sikker på ikke alene en lang pine men også et dårligt resultat.
Det betyder naturligvis ikke at behandling er god blot fordi den er hurtig. Men
det en rigtig god tommelfingerregel.
Og så vokses der naturligvis aldrig to gange på samme sted ved en korrekt behandling.
Er du en af de mange, der kun har prøvet en smertefuld oplevelse på en time med dårligt resultat
og tror at sådan skal brasiliansk voks være; ja så er der bare at sige, at du har været
i de forkerte hænder. For sådan skal brasiliansk voks bestemt IKKE være.
Med såkaldet hård voks, - som faktisk i en moderne udgave ikke er hård men gumiagtig blød, - tager
en brasiliansk behandling noget længere. Faktisk op imod en halv time. Til gengæld er det blidere mod huden,
når det udføres korrekt af en erfaren behandler. En del uerfarne behandlere vælger også kun at
udføre brasiliansk med hård voks (eller sugaring voks), fordi det med den metode er sværere at skade
klienten, hvis man laver fejl, eller er nødt til at voksne gentagne gange samme sted.
For en erfaren behandler har hård voks den fordel, at en brasiliansk voks
kan udføres stort set uden nogen form for ubehag for klienten.
Så hvis du ikke har prøvet brasiliansk før og er nervøs for at prøve, så er hård voks en mulighed
for at komme igang uden at behøve at frygte smerte eller ubehag. Senere kan du så vælge en hurtig, nem strip voks.
Hvor kan du få det gjort?
At interessen for brasiliansk voks er steget så kraftigt betyder også, at der pludseligt
er dukket en del behandlere op, der tilbyder det. Det siger sig selv, at erfaring
og professionel ekspertise på området ikke er noget man kan få pludseligt, og kvaliteten
af de udbudte behandlinger er derfor meget svingende.
Alligevel tilbyder alle "byens bedste brasiliansk".
Et godt råd, vil derfor være at spørge hvor længe klinikken og de enkelte behandlere har udført behandlingen.
Et andet råd er naturligvis at høre sig frem hos veninder der har erfaring på området. Ellers kan diverse
diskussionsfora på internettet være et godt sted at søge råd. Blot skal man være opmærksom på, at sådanne fora
også misbruges og ofte indeholder både falske positive og falske negative anmeldelser.
Hvad kræver det at lave brasiliansk?
Når man læser annoncerne fra nogle behandlere kan man få det indtryk, at det
vigtigste er anvendelsen af en eller anden ny smart vokstype.
Imidlertid er det der betyder noget håndelag. Den slags håndelag, der
kommer fra at være uddannet af en lærer, der selv er ekspert på området, og fra
mange, mange timers øvelse.
Voksbehandling ser let ud, men skindet bedrager. Den dårlige behandler kan let
ødelægge huden, samtidig med at hårene blot knækkes og ikke fjernes. Og i området
med kønsbehåringen er huden ekstra sart og uensartet og dermed vanskelig.
Vores behandlere
Diana har med sin orientalsk baggrund basis i en kultur, hvor hårfjerning med voksning
(inklusive brasiliansk) er en del af en årtusinder gammel levende tradition for personlig
hygiejne. Diana har således udført brasiliansk voks siden hun var 12 år, og har i dag
erfaring fra mange, mange tusinder behandlinger.
Alle vores behandlere der ludfører brasiliansk voksning har efter endt kosmetolog uddannelse,
grundig oplæring af Diana i voksbehandling og et halvt års oplæring i brasiliansk
fået lov at udføre behandlingen selvstændigt. Og det gør de perfekt.
Hvorfor vælge os?
Vi synes at du skulle vælge DermaBelle til din brasiliansk voks behandling,
fordi vi faktisk har en reel ekspertise på området. Det er måske ikke umuligt at du kan
få det gjort lige så godt andre steder, men du kan ikke få det gjort bedre.
Det tør vi faktisk godt sige.
Og så skal du vælge os, fordi du hos os vil opleve, at det ikke er noget sært, hemmelighedsfuldt
halvfrækt, som du skal være genert over. Brasiliansk voks er en normal del
af almindelig personlig hygiejne, og sådan behandler vi det hos DermaBelle skincare, -
og med godt humør og smil.
Din brasiliansk behandling
Før du kommer skal længden af hårene være trimmet ned til ca. 1 cm længde, - hellere lidt for langt end lidt for kort.
Er håret for langt eller for kort kan behandlingen ikke udføres, og vi
bliver nødt til at opkræve et gebyr for den afsatte tid.
I kabinen klæder du dig af og får en hygiejnisk vådserviet til en sidste personlig
rengøring inden behandlingen. Når du så er klar tager voksning maksimalt 5 minutter ved strip voks, hvorefter
indgroede hår fjernes med steril lancet og resterende voks fjernes med olie.
Efterfølgende påføres svalende og beroligende prologen gel der tager rødmen og lukker porrerne.
Under behandlingen ligger du på en briks så kosmetologen har de bedste arbejdsbetingelser,
og du behøver ikke selv at hjælpe med til at stramme huden eller andet.
Til behandling anvendes hygiejnisk 100% ren bivoks eller beroligende hård voks fra Caron.
Du skal have et par bomuldstrusser med til at iføre dig efter behandlingen,
og det er en god ide ikke at komme i alt for stramtsiddende bukser.
Vi anbefaler dig også at du anskaffer den beroligende prolagen gel og en
vores rene plantebaserede Decléor
peeling cremer, til at hjælpe dig med at undgå indgroede hår i området.
Da området er følsomt kan der være lidt rødmen den første dag, men det fortager sig hurtigt.
Det er en god ide at afholde sig fra sex intil rødmen er fortaget.
Husk også, at efter en voksbehandling er huden åben og derfor sårbar, så den første dag efter bør du undlade
ting der får dig til et svede, som sport, dampbad, sauna og lignende. Svømmehal og badestranden er det også bedst
at holde sig fra.
Behandlingen bør gentages cirka hver fjerde uge.
Og så er det ellers bare med at komme ud og nyde den rene bare fornemmelse.
Vi håber at se dig.
Vores pris for brasiliansk voks ved normal hårvækst er 450 kr for strip voks,
dog kun 400 kr hvis du får det udført regelmæssigt hver 4. uge (der gives 15% studierabat)
Prisen med hård voks er 545 kr.
Se også vores øvrige
voks behandlinger.