Tag en veninde med til hendes første påsætning og få selv 50% rabat på 30 min. opfyldning.
|
|
|
|
Eyelash extensions med enkelt-hår til 895 kr er den ideelle måde at opfylde drømmen
om smukke lange og fyldige vipper.
Du får vipper med et komplet naturligt look, der både føles og ser ud som dine egne.
Den eneste forskel er den perfekte længe og fylde. Og samtidig bliver du endda fri for
ethvert besvær med mascara og kunstige vipper.
Priser
Påsætning | Kr. | 895,- | | |
Opfyldning normal, 30 min. | Kr. | 445,- | | |
Opfyldning normal, 30 min., 5 turs klippekort | Kr. | 1725,- | | (345 kr for hver opfyldning) |
Opfyldning 45 min. | Kr. | 595,- | | |
Opfyldning 45 min., 5 turs klippekort | Kr. | 2450,- | | (490 kr for hver opfyldning) |
Opfyldning 60 min. | Kr. | 720,- | | |
Opfyldning 60 min., 5 turs klippekort | Kr. | 3050,- | | (610 kr for hver opfyldning) |
Fjernelse af eyelash extensions | Kr. | 250,- | | (200 kr i forbindelse med påsætning) |
Hvad er eyelash extensions?
Eyelash extensions er enkelthår, der med en holdbar og ufarlig speciel lim limes
på dine egne vipper et hår af gangen. Naturligvis i præcis den farve og længde
du ønsker.
Herved opnår du et fuldstændigt naturligt look og kan nyde hver morgen at vågne
op med drømme-vipper, der hverken kræver pleje eller mascara for at dine øjne
tager sig smukkest muligt ud.
Så mange valg...
Der er hele fem forskellige valg, der skal træffes, når du skal have eyelash extensions.
- Længde
- Tykkelse
- Farve
- Kurvefacon
- Materiale
Længde
Eyelash extensions fås i længder lige fra bare 6 mm og helt op til ekstravagante 15 mm.
Hvad der passer dig bedst er et spørgsmål om både personlig smag, øjenfacon, øjenomgivelser
og ansigtsform.
9-12 mm er hvad de fleste foretrækker. For at få det flotteste look
anvendes forskellige længder ved ydre øjenkrog, øjenmidte og indre øjenkrog, med de længste
vipper ved ydre øjenkrog.
Tykkelse
Tykkelsen på eyelash extensions kan være lige fra helt fine med en tykkelse på 0,1 mm til
ekstra kraftige med en tykkelse på 0,25 mm.
Som dine egne vipper spidser extensions naturligvis til mod enden. En tykkelse på 0,15 mm passer
bedst til de fleste.
Farve
De allerfleste vælger sorte extensions, men brun bruges også af enkelte. Extensions kan også fås i langt
mere eksotiske farver... det er ikke noget vi normalt har hjemme, men vi kan bestille det til dig.
Kurvefacon
Kurvefaconen angives med et bogstav. De mest anvendte kurvefaconer er J og B, der begge har en
moderat, naturlig kurve med henholdvis kurve på hele vippen og en mere lige base. Men der findes også
de mere kurvede C extensions og de helt ekstreme D'er.
Materiale
Extensions er normalt lavet af kunstmateriale. Men extensions af afrensende, formede minkhår kan også fås.
Her er udvalg i længde, facon og farve mindre, og det er noget vi skal bestille til dig.
Men hvad er så faux mink? Ja, faux betyder jo falsk på fransk. Så faux mink er verdens fornemmeste
måde at sige plastik på. Hos DermaBelle klare vi os med at kalde det for plastik.
Som du ser, så kan du få ekstra tykke, 25 mm lange extensions i neongrøn med ekstrem kurve. Men de fleste står
sig absolut bedst ved at vælge noget lidt mere diskret :-)
Regn med at skulle fylde efter hver 2-3 uge for at bevare dine nye smukke vipper.
Venter du længere er ny påsætning nødvendig
Før påsætning
Der er et par enkelte ting du skal være opmærksom på inden påsætning.
- Fjern mascara og makeup før du kommer, eller mindst 15 minutter før påsætning
- Der må ikke være rester af makeup-fjerner på dine vipper da det mindsker holdbarheden.
Påsætning af dine eyelash extensions
Hvis det er første gang du skal have påsat eyelash extensions, vejleder vi dig først om hvilke muligheder
for længde, kurvefacon, tykkelse og farve der er at vælge mellem til din eyelash extensions, og hvilket
valg der vil give dig det bedste resultat ud fra øjenfacon, øjenomgivelser, ansigtsform og naturligvis din
personlige smag og ønsker til resultatet.
Ved påsætningen af dine eyelash extensions ligger du på ryggen i behandlingsstolen, og selve
påsætningen er meget afslappet. Til den afslappede stemning bidrager også, at du ikke må
tale imens, da det er meget vigtigt, at dit ansigt og dermed dine øjne er helt i ro, og mange af vores kunder
falder da også nærmest i søvn under behandlingen.
Det er naturligvis kun på de øvre øjenvipper der påsættes extensions, da påsætning på nederste
vipper ville give et meget kunstigt udseende. Før selve påsætningen beskyttes dine nederste øjenvipper og
øjenlåg derfor med en fugtgivende og nærende eye-patch, som vi importerer fra England specielt til dette formål.
Eyelash påsætningen bliver på den måde også en opkvikkende behandling for din sarte øjenhud.
Påsætningen sker et enkelt hår af gangen, og her er det meget vigtigt for behandlingens resultat og holdbarhed
hvilken lim der anvendes. Efter mange forsøg har vi fundet en sydkoreansk lim, der giver en god kombination af et flot
og holdbart resultat, samtidig med at den er blid og ikke irriterer øjenene med ubehagelige dampe under behandlingen.
Pleje af dine eyelash extensions
Eyelash extensions er en holdbar løsning, men der er dog nogle ting du skal
tænke på for at få størst glæde af dine nye smukke vipper.
- Ingen badning, solarium eller sauna i de første 8 timer efter påsætning.
- Lange varme bade kan mindske holdbarheden.
- Dup øjnene efter bad. Et frottehåndklæde i ansigtet vil hurtigt fjerne dine vipper.
- Mascara kan anvendes men er ikke nødvendigt og mindsker holdbarheden.
Vandfast mascara nedsætter holdbarheden markant.
- Vær forsigtigt når du fjerner makeup og mascara.
- Mange skal bruge tid til at vænne sig til lange vipper og gnider
sig derfor i øjnene om natten i søvne. Opmærksomhed
på dette kan afhjælpe problemet, så vipperne holder længere.
- Undgå at ligge med ansigtet ned i puden når du sover, da du herved
kan knække vipperne.
Husk også på, at da ca. 10 % af dine egne vipper fornyes hver måneden, er det normalt,
at også nogle af de vipper, hvor dine extensions sidder, vil falde af.
Holdbarheden påvirkes også af, at nogle personer udskiller mere fedt fra huden end andre.
Da fedt og olie opløser limen vil holdbarheden variere fra person til person.
Fjernelse af eyelash extensions
Det kan ske at du ønsker at fjerne dine eyelash extensions. Måske fordi du ikke har haft den nødvendige tid
til opfyldning, og efterhånden har så få extensions tilbage, at dine vipper ser lidt flossede ud.
Den lim der anvendes er imidlertid netop lavet til at være så holdbar som mulig, og derfor er det ikke helt
nemt at fjerne eyelash extensions. Det er vores erfaring, at de specielle limopløsere, der findes, ikke giver
pænt et resultat og kan være ret hårde ved dine egne vipper og dine øjne.
Vi anbefaler derfor som den bedste og mest skånsomme løsning, og du fjerner din extensions selv med olie.
Læg først en olievædet vatrondel på vipperne i en halv times tid og
nuler dem så forsigtigt af med olievædede fingerspidserne...måske mens du ser alligevel slapper af foran tv'et.
Alle olier kan anvendes.